Efter at have spist brunch, pakket og ryddet væk cyklede vi til Vig og satte Tove på toget til Nykøbing, hvor vi stødte til hende. Vi cyklede derfra videre til Rørvig, hvor vi var så heldige lige at nå færgen til Hundested.
Vel ankommet til Hundested sagde jeg farvel til de to andre og trampede godt i pedalerne, da jeg bare genre ville hjem til mine unger. Toves ribben gjorde, at hun skulle cykle forsigtigt og i adstadigt tempo, så hende og Inger fulgtes medens jeg "stak af".
Nu hører det til sjældenhederne, at jeg går tidligt i seng, men søndag aften måtte jeg kapitulere. Ungerne røg i seng til kl ni og jeg fulgte trop kort tid efer fuldstændig smadret efter tre fire nætter med ingen eller megen lidt søvn :-)
Men alt i alt, så må jeg sige, at det har været en fed festival fyldt med mange store, gode og positive musikoplevelser. Som sagt har jeg, som forventet, fået udvidet min musikhorisont betydeligt og jeg glæder mig enormt meget til at følge op på flere at de kunstnere jeg hørte og deres musik.
Det har også været en fornøjelse at dele oplevelserne med Inger og Tove og de af Ingers familie jeg rendte ind i, samt de som man mødte tilfældigt og for en kort bemærkning.
Farvel og tak for denne gang Vig og på glædelig gensyn til næste år :-)
Med disse ord vil jeg (b)logge af og håber I også har hygget jer fra sidelinjen....
lørdag den 12. juli 2008
Vig Festival: Nik og Jay, Gnags og Zididada.
Efter endt koncert med Anne Linnet gik Inger og Tove ned for at spise i medhjælperteltet og jeg gik en tur på pladsen. Ringede hjem til mine unger for at sludre med dem og fortælle dem om mine koncertoplevelser.
Især min datter på 8 var først benovet og dernæst fortørnet over ikke at være kommet med. Begge unger var meget misundelige, da jeg kunne fortælle, at den næste koncert på programmet er Nik & Jay, som de begge er meget begejstrede for. De kan langt de fleste sange udenad med bandeord og hele pivtøjet - især sonny boy :-S
Kan godt se hvor det bærer hen, det varer ikke længe før jeg har datteren med på festival.....
Jeg havde sagt til Inger og Tove, at vi ikke ville ses til den koncert for jeg skulle helt frem i front og det kom jeg. Ikke forreste række, men tæt nok og med godt udsyn til hele scenen.
Efter at have kastet et blik rundt kunne jeg konstatere, at jeg formentligt var noget nær den eneste over ca. 16 år ud over en beskyttende forældre her og der. Faldt i snak med et par unge piger og jeg fik lov til at tage et par billeder af dem og deres fankinder.
20.45 startede festbraget!!! Nik & Jay gik på scenen og lad mig sige det med det samme (sorry Johanne),de er altså fede live, uanset hvad man ellers mener om dem. Fra første tone til koncerten endte var der fest og farver og undertegnede var ligeså meget med, som de pigebørn jeg var omgivet af. Blandt de første numre fyrede de "Boing! Boing!" af og så var stil og stemning ligesom lagt :-)
Opdagede pludseligt, at der lige bag mig var dukket et par andre "voksne" tøser op på min alder, som altså også var pjattede med Nik & Jay og ikke bange for at vise det. Vi tre holdt vores egen fest, medens vi skrålede det bedste vi havde lært.
Skal lige skynde mig at tilføje, at det ikke just er nogen hemmelighed, at jeg ikke ejer en tone i livet og synger pivfalsk, men det betyder ikke noget når muzakken spiller (og man ved, at man bliver overdøvet).
Jeg fik nappet en del billeder fra denne koncert, men tilsidst kunne batteriet ikke mere og opgav ævred med et dybt suk. Heldigvis havde jeg tidligere fået taget en masse billeder i løbet af festivalen, så ærgrelsen var til at overkomme.
Med tre albums i ryggen, en stribe af hits og masser af appeal, så leverede Nik & Jay nok ubetinget en af de fedeste shows på dette års festival - og de blev ved og ved og ved........
Euforien var stor selv da Bubber annoncerede, at NU var det slut. Berit, Heidi og jeg var enige om, at vi skulle have en øl sammen og skåle på den oplevelse. Som sagt, så gjort og jeg fulgtes med dem hen til deres selskab, hvor fra vi sad og snakkede, drak øl og havde Gnags kørende i baggrunden.
Jeg har aldrig været så meget til Gnags, så jeg skænkede dem ikke ret megen opmærksomhed må jeg erkende. Men jeg havde fundet et festglad selskab og efter Gnags røg vi over i Hønsehuset, hvor Zididada var i fuld sving.
Snak om fest!!! Zididada skulle lukke og slukke festivalen og kl. var over midnat før vi nåede ind, men der var bare så megen gang i den, folk var glade, festede, dansede og fyrede den af.
Man kom hurtigt i kontakt med dem omkring en, dansede lidt her og der og det var herre sjovt :-) Birgit ville lige have været i sit es her sammen med mig er jeg ikke i tvivl om :-)
Desværre blev Berit og Heidi nødt til at smutte for de skulle nå det sidste tog. Æv bæv, men jeg fortsatte festen med Katja, hendes kæreste og brødre indtil Zididada sagde godnat og sov godt.
Katja og kæresten boede lige ved siden af, så vi var lige et smut hjemme forbi dem og "aflevere" brødrene, hvis sengetid var overdue. Derefter gik vi tilbage til pladsen og røg op i discoteltet, hvor det var musik og fest frem til kl. 03.00
Der løb jeg så ind i en overraskelse, da jeg bogstaveligste talt stødte ind i de fire gutter som Astrid, Kez og jeg havde festet en del med på sidste års mudderfestival. Det var ret morsomt at gense dem og de var lige så sjove at feste med som sidste år :-)
Alt i alt endte lørdag med at være en vældig fornøjelse og jeg nåede først hjem kl. 9 næste morgen efter at have fortsat til et mindre afterparty, været forbi stranden og teste vandet (brrrr - koldt!!) og været på cykeltur gennem landskabet fra Asnæs tilbage til Vig.
Jo jo, det var ikk' så ringe endda ;-)
Især min datter på 8 var først benovet og dernæst fortørnet over ikke at være kommet med. Begge unger var meget misundelige, da jeg kunne fortælle, at den næste koncert på programmet er Nik & Jay, som de begge er meget begejstrede for. De kan langt de fleste sange udenad med bandeord og hele pivtøjet - især sonny boy :-S
Kan godt se hvor det bærer hen, det varer ikke længe før jeg har datteren med på festival.....
Jeg havde sagt til Inger og Tove, at vi ikke ville ses til den koncert for jeg skulle helt frem i front og det kom jeg. Ikke forreste række, men tæt nok og med godt udsyn til hele scenen.
Efter at have kastet et blik rundt kunne jeg konstatere, at jeg formentligt var noget nær den eneste over ca. 16 år ud over en beskyttende forældre her og der. Faldt i snak med et par unge piger og jeg fik lov til at tage et par billeder af dem og deres fankinder.
20.45 startede festbraget!!! Nik & Jay gik på scenen og lad mig sige det med det samme (sorry Johanne),de er altså fede live, uanset hvad man ellers mener om dem. Fra første tone til koncerten endte var der fest og farver og undertegnede var ligeså meget med, som de pigebørn jeg var omgivet af. Blandt de første numre fyrede de "Boing! Boing!" af og så var stil og stemning ligesom lagt :-)
Opdagede pludseligt, at der lige bag mig var dukket et par andre "voksne" tøser op på min alder, som altså også var pjattede med Nik & Jay og ikke bange for at vise det. Vi tre holdt vores egen fest, medens vi skrålede det bedste vi havde lært.
Skal lige skynde mig at tilføje, at det ikke just er nogen hemmelighed, at jeg ikke ejer en tone i livet og synger pivfalsk, men det betyder ikke noget når muzakken spiller (og man ved, at man bliver overdøvet).
Jeg fik nappet en del billeder fra denne koncert, men tilsidst kunne batteriet ikke mere og opgav ævred med et dybt suk. Heldigvis havde jeg tidligere fået taget en masse billeder i løbet af festivalen, så ærgrelsen var til at overkomme.
Med tre albums i ryggen, en stribe af hits og masser af appeal, så leverede Nik & Jay nok ubetinget en af de fedeste shows på dette års festival - og de blev ved og ved og ved........
Euforien var stor selv da Bubber annoncerede, at NU var det slut. Berit, Heidi og jeg var enige om, at vi skulle have en øl sammen og skåle på den oplevelse. Som sagt, så gjort og jeg fulgtes med dem hen til deres selskab, hvor fra vi sad og snakkede, drak øl og havde Gnags kørende i baggrunden.
Jeg har aldrig været så meget til Gnags, så jeg skænkede dem ikke ret megen opmærksomhed må jeg erkende. Men jeg havde fundet et festglad selskab og efter Gnags røg vi over i Hønsehuset, hvor Zididada var i fuld sving.
Snak om fest!!! Zididada skulle lukke og slukke festivalen og kl. var over midnat før vi nåede ind, men der var bare så megen gang i den, folk var glade, festede, dansede og fyrede den af.
Man kom hurtigt i kontakt med dem omkring en, dansede lidt her og der og det var herre sjovt :-) Birgit ville lige have været i sit es her sammen med mig er jeg ikke i tvivl om :-)
Desværre blev Berit og Heidi nødt til at smutte for de skulle nå det sidste tog. Æv bæv, men jeg fortsatte festen med Katja, hendes kæreste og brødre indtil Zididada sagde godnat og sov godt.
Katja og kæresten boede lige ved siden af, så vi var lige et smut hjemme forbi dem og "aflevere" brødrene, hvis sengetid var overdue. Derefter gik vi tilbage til pladsen og røg op i discoteltet, hvor det var musik og fest frem til kl. 03.00
Der løb jeg så ind i en overraskelse, da jeg bogstaveligste talt stødte ind i de fire gutter som Astrid, Kez og jeg havde festet en del med på sidste års mudderfestival. Det var ret morsomt at gense dem og de var lige så sjove at feste med som sidste år :-)
Alt i alt endte lørdag med at være en vældig fornøjelse og jeg nåede først hjem kl. 9 næste morgen efter at have fortsat til et mindre afterparty, været forbi stranden og teste vandet (brrrr - koldt!!) og været på cykeltur gennem landskabet fra Asnæs tilbage til Vig.
Jo jo, det var ikk' så ringe endda ;-)
Vig Festival: Anne Linnet.
Anne Linnet (eller var det nu Lizzie Linnet, søde Tove???) skulle på Store Scene kl. 18.30. Inger & Tove købte en kande med ordentligt øl (classic) i stedet for det andet tynde sprøjt, hvorefter vi fandt et sted at parkere deres festivalstole. Vi befandt os halvlangt væk fra scenen, men med pænt udsyn trods alt.
Herfra blev vi vidner til, såvel som deltagere i, et brag af en koncert. Jeg havde set frem til at høre Anne Linnet, men uden egentlig at have nogle særlige forventninger. For et par år siden var jeg inde og høre Sanne Salomonsen, hvilket jeg var godt skuffet over bagefter og jeg var reelt nok lidt nervøs for at det samme skulle ske her. Rutineret og garvet kunstner med stort bagkatalog, men uden reelt at nå ud over scenen.
Men men men.... Det var absolut ikke tilfældet her, hvor Anne Linnet i den grad tog publikum med storm og ramte os helt nede bagved. Der blev spillet et væld af fede numre og ingen tvivl om, at de blev genkendt af publikum, der velvilligt skrålede med.
Medens jeg ventede på Bryan Rice skulle gå på i Hønsehuset fik jeg pludseligt øje på en gut, der virkede bekendt. Selvom jeg ikke fulgte med i X-factor, da det rullede over skærmen og lagde landet øde fredage aftener, kunne jeg dog ikke undgå at stifte bekendtskab med diverse deltagere.
Det mine øjne skuede var såmænd bette Basim, der ræsede rundt backstage i Hønsehuset. Heldigvis har mit kamera en ok zoom, så jeg fik lige nappet et par (grynede) billeder til mine kære unger, som helt sikkert vil være begejstret over at se en af deres helte (selvom de begge helt klart holdt med Martin!!).
Anyway, som man måske har luret sig frem til (ligesom vi andre gjorde), så dukkede gutten op på scenen, da Anne Linnet gik i gang med "Går og glor på vinduer". Det vækkede (naturligvis) vild begejstring og Basim lignede i den grad en, der nød at stå på scenen og fyre den af. Stemmepragten skal jeg undlade at kommentere på, men hans begejstring var smittende. Det holdt også hårdt at få ham verfet ud igen efter sangen, han havde vist gladeligt fortsat på scenen havde han bare fået lov :-)
Desværre for småpigerne var der ingen surprise visit af Martin, da der blev spillet "Smuk & dejlig"......
Det kan der dog rådes bod på med et lille short cut, så værsgod tøser :-)
Det var virkelig en god koncertoplevelse - respekt til Anne Linnet.
Herfra blev vi vidner til, såvel som deltagere i, et brag af en koncert. Jeg havde set frem til at høre Anne Linnet, men uden egentlig at have nogle særlige forventninger. For et par år siden var jeg inde og høre Sanne Salomonsen, hvilket jeg var godt skuffet over bagefter og jeg var reelt nok lidt nervøs for at det samme skulle ske her. Rutineret og garvet kunstner med stort bagkatalog, men uden reelt at nå ud over scenen.Men men men.... Det var absolut ikke tilfældet her, hvor Anne Linnet i den grad tog publikum med storm og ramte os helt nede bagved. Der blev spillet et væld af fede numre og ingen tvivl om, at de blev genkendt af publikum, der velvilligt skrålede med.
Medens jeg ventede på Bryan Rice skulle gå på i Hønsehuset fik jeg pludseligt øje på en gut, der virkede bekendt. Selvom jeg ikke fulgte med i X-factor, da det rullede over skærmen og lagde landet øde fredage aftener, kunne jeg dog ikke undgå at stifte bekendtskab med diverse deltagere.
Det mine øjne skuede var såmænd bette Basim, der ræsede rundt backstage i Hønsehuset. Heldigvis har mit kamera en ok zoom, så jeg fik lige nappet et par (grynede) billeder til mine kære unger, som helt sikkert vil være begejstret over at se en af deres helte (selvom de begge helt klart holdt med Martin!!).Anyway, som man måske har luret sig frem til (ligesom vi andre gjorde), så dukkede gutten op på scenen, da Anne Linnet gik i gang med "Går og glor på vinduer". Det vækkede (naturligvis) vild begejstring og Basim lignede i den grad en, der nød at stå på scenen og fyre den af. Stemmepragten skal jeg undlade at kommentere på, men hans begejstring var smittende. Det holdt også hårdt at få ham verfet ud igen efter sangen, han havde vist gladeligt fortsat på scenen havde han bare fået lov :-)
Desværre for småpigerne var der ingen surprise visit af Martin, da der blev spillet "Smuk & dejlig"......
Det kan der dog rådes bod på med et lille short cut, så værsgod tøser :-)
Det var virkelig en god koncertoplevelse - respekt til Anne Linnet.
torsdag den 10. juli 2008
onsdag den 9. juli 2008
Vig Festival: Magtens korridorer og The Powls.
Efter Bryan Rice gik vi hen for at nyde det af Magtens Korridorer, der var tilbage. Mange af koncerterne overlappede med en halv time, så det var behård prioritering.
Jeg oplevede en smagsprøve på Magtens Korridorer for to år siden, hvor de spillede halvsent i Hønsehuset. I år havde de fået Store Scene kl. 16.15 og jeg må sige, at det var den rigtige ramme.
Der var masser af mennesker og her et band som i den grad også appellerede til den mandlige del af tilskuerne. Ingen tvivl om, at sange som "Hestevise" og "Lorteparforhold" på en eller anden måde ramte nogle strenge i diverse drengerøvshjerter rundt omkring.
Jeg syntes, at det var et hyggeligt gensyn med Magtens Korridorer og tilføje, at det er noget jeg skal have fulgt op på efterfølgende.
Kl. 17.15 var jeg på plads i forreste række i Hønsehuset, hvor The Powls gik på. Jeg oplevede dem første gang for to år siden i Vig og det var bare så fedt. De var helt vildt sjove og underholdende, så det var med stor forventning at jeg stod klar ved rækværket i Hønsehuset.
Og jeg blev bestemt ikke skuffet. De var mindst lige så festlige og grinern, som jeg huskede dem. Man kan desværre ikkerigtig beskrive dem, men bliver nødt til at opleve det - det er altså tip top underholdning :-) :-)
Bare det de træder ind på scenen lover godt i deres kostumer og afslappede tilgang. Der er megen improvisation over deres optræden fornemmer man, men det holder og de falder ikke igennem. Det er underholdning, men i mine øjne på et væsentlig højere niveau end Fede Finn & Funny Boyz.
Jeg oplevede en smagsprøve på Magtens Korridorer for to år siden, hvor de spillede halvsent i Hønsehuset. I år havde de fået Store Scene kl. 16.15 og jeg må sige, at det var den rigtige ramme.
Der var masser af mennesker og her et band som i den grad også appellerede til den mandlige del af tilskuerne. Ingen tvivl om, at sange som "Hestevise" og "Lorteparforhold" på en eller anden måde ramte nogle strenge i diverse drengerøvshjerter rundt omkring.
Jeg syntes, at det var et hyggeligt gensyn med Magtens Korridorer og tilføje, at det er noget jeg skal have fulgt op på efterfølgende.
Kl. 17.15 var jeg på plads i forreste række i Hønsehuset, hvor The Powls gik på. Jeg oplevede dem første gang for to år siden i Vig og det var bare så fedt. De var helt vildt sjove og underholdende, så det var med stor forventning at jeg stod klar ved rækværket i Hønsehuset.
Og jeg blev bestemt ikke skuffet. De var mindst lige så festlige og grinern, som jeg huskede dem. Man kan desværre ikkerigtig beskrive dem, men bliver nødt til at opleve det - det er altså tip top underholdning :-) :-)
Bare det de træder ind på scenen lover godt i deres kostumer og afslappede tilgang. Der er megen improvisation over deres optræden fornemmer man, men det holder og de falder ikke igennem. Det er underholdning, men i mine øjne på et væsentlig højere niveau end Fede Finn & Funny Boyz.
mandag den 7. juli 2008
Vig Festival: Bryan Rice
Næste koncert på programmet var Bryan Rice, som skulle spille i Hønsehuset kl. 15.00
Egentlig ville jeg bare ind og snuse lidt og se nærmere på sagerne, da min kollega Birgit er helt pjattet med ham, især efter hun var nede og høre ham til koncert i Gjethuset.
Jeg var der i god tid, så jeg kom helt oppe og stå foran ved rækkeværket sammen med de små søde teenagepiger :-)
Han startede med et brag og holdt stil og tempo hele vejen igennem. Manden er jo ret lille kunne jeg konstatere, men med masser af energi og lignede virkelig en der nød at være på scenen og spille for os. Den slags smitter af på publikum.
Der var dukket mange mennesker op og der blev skrålet med af et godt hjerte både på klassikerne fra "Confessions" og singlerne fra det nye album "Good news". Bryan Rice gav en glimrende udgave af "Sleeping Sattelite", som første gang kom tilbage i 1992 med Tasmin Archer.
På et tidspunkt udløste Bryan Rice en hylekoncert, der ikke lader Robbie Willims noget tilbage, da han sprang ned af scenen og op på hegnet til publikum. Det medførte blandt andet, at jeg nær var blevet nedlagt af to hvinende teenagepiger, som hæmningsløst nedlagde alle forhindringer langs hegnet i håb om at komme til at røre ved ham. Jeg slap dog rimeligt billigt med kunat få hældt en cola ud over min sko og enkelte småknubs. Med alderdommens nochalence smilende jeg forstående og overbærende da tøserne dog undskyldte i forbifarten.....
Som sagt, så fik jeg en fed koncertoplevelse her. Skal dog ærligt erkende, at jeg er glad for at jeg kan multitaske og derved BÅDE lytte OG kigge samtidig. Den akustiske guitarisk var i den grad eye candy og jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at savle undervejs!!!!
Efter koncerten måtte jeg skrive til Birgit, at jeg var forelsket i pågældende guitarist og damens svar var intet mindre end:" Det kan jeg godt forstå, det er vi andre også".
Tove og Inger delte under ingen omstændigheder min fascination men pyt :-)
Tilføjer lige en video med en sang fra koncerten, som jeg virkelig godt kan lide :-)
Vig Festival - Hej Matematik
Jeg startede dagen på biblioteket da lørdagen åbnede med Tørfisk og det gjorde mig ikke det store at misse dem. Biblioteket havde åbent mellem 10-13 og jeg var der ved elleve-tiden og tænkte at det nok passede meget godt. NOT!!!
Tiden fløj afsted, jeg synes jo, at jeg havde en masse at fortælle, så tiden løb fra mig og inden jeg fik set mig om ukkede biblioteket, så jeg skulle logge af. Tsk tsk, jeg tror, jeg skal have Lene til at snakke lidt med em om åbningstider og serviceniveau....
De hørte også til de absolutte positive overraskelser. Der var fuld skrue på og gang i den og selvom jeg ikke kendte noget af deres musik fra deres nyligt udkomne album "Vi burde ses noget mere", så var der tydeligvis andre som gjorde. Søren Rasted gav den gas på scenen og udviste en enorm og smittende energi - SÅDAN!
I hvert fald en af de cd'er jeg skal have lyttet nærmere til i den nærmeste fremtid.
Vejret var denne lørdag lige så skønt som de foregående dage. Da jeg trissede hen til plænen foran Store Scene var der total oversået med festivalstole, tæpper og andet. Rugsted & Kreutzfeldt var i gang og der var endnu en gang totalt havefest stemning over pladsen. Ingen tvivl om at de modne festivaldeltagere her lyttede til guf for øregangene, det var i hvert fald flest fra denne gruppe, der mødte mine øjne da jeg skuede ud over mængden.
Jeg opgav totalt af finde bossen i den menneskevrimmel og tænkte at det sker hvis det sker. Sidste år rendte vi tilfældigt ind i hinanden i det års udgave af totalt mudderpløre festival.
Jeg stod helt bagerst og lyttede lidt inden turen gik til næste koncert.
Tiden fløj afsted, jeg synes jo, at jeg havde en masse at fortælle, så tiden løb fra mig og inden jeg fik set mig om ukkede biblioteket, så jeg skulle logge af. Tsk tsk, jeg tror, jeg skal have Lene til at snakke lidt med em om åbningstider og serviceniveau....
De hørte også til de absolutte positive overraskelser. Der var fuld skrue på og gang i den og selvom jeg ikke kendte noget af deres musik fra deres nyligt udkomne album "Vi burde ses noget mere", så var der tydeligvis andre som gjorde. Søren Rasted gav den gas på scenen og udviste en enorm og smittende energi - SÅDAN!
I hvert fald en af de cd'er jeg skal have lyttet nærmere til i den nærmeste fremtid.
Vejret var denne lørdag lige så skønt som de foregående dage. Da jeg trissede hen til plænen foran Store Scene var der total oversået med festivalstole, tæpper og andet. Rugsted & Kreutzfeldt var i gang og der var endnu en gang totalt havefest stemning over pladsen. Ingen tvivl om at de modne festivaldeltagere her lyttede til guf for øregangene, det var i hvert fald flest fra denne gruppe, der mødte mine øjne da jeg skuede ud over mængden.
Jeg opgav totalt af finde bossen i den menneskevrimmel og tænkte at det sker hvis det sker. Sidste år rendte vi tilfældigt ind i hinanden i det års udgave af totalt mudderpløre festival.
Jeg stod helt bagerst og lyttede lidt inden turen gik til næste koncert.
Abonner på:
Opslag (Atom)
